Løsning og teknik

Løsning og teknik

Her på siden har vi bestræbt os på at dele al information om teknikken bag Bekey.



Netkey: Hvem kommer ind – hvor?

Vores cloudbaserede software, Netkey, er hjertet i Bekeys løsning, og det er her, hele den digitale løsning administreres. I Netkey administreres at de rigtige brugere har adgang til de rigtige adresser, så de kan åbne døren med deres smart device (fx mobiltelefon).

Bekey-installationsprocessen startes i Netkey, når en Bekey SmartLock eller SmartRelay skal monteres på en adresse, nedtages eller vedligeholdes. Det afsluttes i MontørAppen ude på adressen, når enheden er monteret og klar til brug.

Åbent API

Bekeys løsning bygger på et åbent API, samme API som anvendes af Netkey. Løsningen kan derfor integreres i egne IT-systemer, hvilket flere kommuner har valgt.

Bekey-App: Sådan åbner du døren

Med Bekey-App’en installeret på mobiltelefonen eller andre smart devices, kan opgangsdøren eller hoveddøren åbnes såfremt brugeren har fået tildelt en digital nøgle.

Kompatibel med Android og iOS.

Montør-App: Installation af SmartHardware

Bekeys MontørApp sikrer en fleksibel monterings- og installationsproces, hvor hardwareenheden først tilknyttes et adgangspunkt/en adresse, når monteringen udføres. Herefter konfigureres enheden med en brugervenlig wizard, hvorefter døren kan åbnes med de digitale nøgler.

Bekey SmartLock og SmartRelay bruger Bluetooth

Bekey SmartLock og SmartRelay er forudsætningen for man kan åbne døre med sit smart device (fx mobiltelefon). Med den digitale nøgle på ens smartphone eller tablet kan man åbne opgangsdøre, hvor SmartRelay er installeret i opgangstelefonen, og hoveddøre hvor SmartLock er monteret på indersiden.

Kommunikation til Bekey SmartRelay foregår over Bluetooth og er krypteret. Det er ikke muligt at kopiere eller på anden vis videregive de digitale nøgler til ikke-autoriserede personer.

Med Bekey SmartLock monteret på indersiden af hoveddøren, sørger motoren for at dreje vrideren, så døren kan åbnes og låses.

Bekey SmartRelay installeres skjult i dørtelefonanlægget, og gør det muligt at bruge den digitale nøgle til at åbne opgangsdøre.

Begge typer af SmartHardware er usynlig for tilfældigt forbipasserende, og monteringen påvirker hverken den eksisterende dør, lås eller gældende forsikringsvilkår. Beboerne kan derfor fortsat bruge deres almindelige nøgle til deres hoveddør eller opgangsdør.

SmartLocken er retrofit og monteres af en certificeret montør uden på den eksisterende lås, og kan afmonteres og genanvendes igen og igen.

Bekey SmartRelay – Tekniske specifikationer
  • Bluetooth LE teknologi
  • Kompatibel med de fleste elektriske slutblik, port- og garagesystemer og dørpumper
  • Certificeret til montage i Videx, Siedle & Scantron dørtelefonanlæg
  • Strømforsyning : 6V-24V AC RMS /DC
  • Strømforbrug < 5mA
  • 85x22x12 mm (LxBxH)
Bekey SmartLock – Tekniske specifikationer
  • Bluetooth LE teknologi
  • Højt drejningsmoment på 2.4 Nm sikrer, at selv træge låse kan åbnes
  • Op til 16.000 åbninger eller 3 års standby-tid
  • Anvender 4 x AA-batterier – (vi anbefaler alkaline batterier)
  • 191x67x32 mm (LxBxH)

Fandt du ikke,
det du søgte?

Hvis du har et spørgsmål, du ikke kan finde svaret på her, er du velkommen til at kontakte os.